Det, der har givet anledning til billens navn, er dens kemiske forsvar. Når billen føler sig forstyrret, skyder den en ildelugtende væske fra bagkroppen mod sine fjender. Hvert skud består af mange mikroeksplosioner. Bombardérbillen kan affyre sin væske op til 300 gange i sekundet.
Den blander to kemiske stoffer i et lille forbrændingskammer, og der opstår en pludselig og voldsom kemisk reaktion. Væsken fordamper hurtigt, og en sky af gas møder fjenden. Der er ingen tvivl om, at bombardérbillernes kemiske forsvar er særdeles effektivt. En bombardérbille forsvarer sig mod sine fjender, der generes af eksplosionsgassen længe nok til, at den har tid nok til at kunne bringe sig i sikkerhed.
En blanding av 10 % hydrokinon og 25 % hydrogenperoksid føres fra en samleblære inn i et avfyringskammer med forsterkede vegger som produserer enzymene katalaser og peroksidaser. Under frigivelse av sterk varme spaltes det her av oksygen, og kinonet oksideres til p-kinon. Blandingen holder 100 °C når den med et smell presses ut av gasstrykket. Spruten kan retningsbestemmes mot fienden, og virker sterkt avskrekkende.